A year ago today, we boarded a plane and left the USA behind.
Tomorrow, December 2nd, marks our one-year anniversary of life in Andalucía. Here's a look back at what we got up to in November:
Velkommen til vores elektroniske dagbog paa rejse ud i verden. Vi er et dansk par, der i 2007 flyttede fra Aalborg til Basel i Schweiz og videre over Atlanten til USA i 2010. Vi bruger bloggen som elektronisk dagbog til at dokumentere vores dagligdags oplevelser, og du er velkommen til at være med! If you are here due to a random google search, you might find this somewhat confusing since it is in a foreign language. Please hang around - we hope the pictures tells our story. Welcome!
A year ago today, we boarded a plane and left the USA behind.
Tomorrow, December 2nd, marks our one-year anniversary of life in Andalucía. Here's a look back at what we got up to in November:
Vi har haft en del problemer med vores videoer paa bloggen af uransagelige aarsager. Efter vi har faaet mulighed for at vise flere sekunder per dag er videoerne blevet stoerre og der er aabenbart en graense for, hvad man kan uploade fra en telefon...
Derfor, med meget lang forsinkelse kommer hermed endeligt Oktober, der boed paa forsat sommerlige temperaturer, masser af fodbold og cykling, familiebesoeg og en ny lejlighed ved stranden!
Sommeren er på sidste afsnit og selvom temperaturerne stadig er høje i Spanien, kan man godt mærke dagene bliver kortere og nætterne køligere. Her er vores sommerferie på 90 sekunder:
Tid til en ny video, sommeren er for alvor i sving og turen er gaaet til messe i Frankfurt og sommerferie i Danmark:
Endnu et blad er blevet vendt i kalenderen, juni er blevet til juli og det er rigtigt blevet sommer. Hernede er det mest et spørgsmål om dato, for vi er for længst steget ind i de varmegrader, der normalt definerer en sommerdag.
Juni bød på en start i Paris’ regn og gråvejr og sluttede med nogle uger godt op i tyverne og starten af trediverne. Vi har endnu tilgode at ramme de helt høje temperaturer over 35, men det passer os også fint. Det må godt vente til når vi tager væk på ferie.
Sidste skoledag var d. 23, sidste dag med sport var månedens sidste dag, så nu er der rigtigt dømt feriestemning.
Sommeren er kommet til Spanien. Vi er nået op på 30 grader og sneen er næsten smeltet helt væk fra toppen af Sierra Nevada.
Maj har budt på gentagne ture til stranden, fødselsdagsfest, masser af cykling, fodbold og i den sidste uge af måneden en tur til Paris.
Vi har indsamlet så mange små klip at videoen desværre i første omgang var for stor til bloggen, men her er endelig en opdateret, redigeret udgave:
Man skal se sig for hvis man skal nå at opdage foråret i Ohio og Connecticut. Det varer mindre end 30 dage og falder typisk et sted mellem midten af Marts og April. Fra den ene dag med nattefrost og enkeltcifrede temperaturer snævert over frysepunktet, til sol og hvad der ville blive karakteriseret som en sommerdag i Danmark den næste dag. Med eet går livet fra vinter til sommer.
I Granada er det lidt anderledes. Foråret og vinteren blandes sammen grundet de generelt højere temperaturer og fraværet af sne. Vinteren er kølig men solrig. Foråret er varmere og solrig.
April har vist sig som en yderst komfortabel måned rent vejrmæssigt. Typisk 5-8 grader om natten, 18-23 om dagen. Nogle uger lidt lavere dagstemperaturer med overskyet eller regn, nogle uger med strålende sol fra morgen til aften. Aldrig for varmt eller for koldt selvom der stadig er mange dunjakker i bybilledet når temperaturen er under 20 grader.
Man undrer sig måske over hvorfor vejret er så vigtigt, og det er der en god forklaring på. Med så mange udendørsaktiviteter og socialt liv i det fri er vejret en stor faktor. Når man rejser rundt og bor i udlandet går man typisk på kompromis med boligens indretning og størrelse, ihvertfald midlertidigt. Evnen til altid at bevæge sig ud og leve et socialt liv uden for hjemmet er essentielt, især på disse breddegrader.
Som videoen bevidner har April budt på lidt af hvert, mest de ting, vi nu er kommet til at kende som dagligdag: Skole, arbejde, fodbold, cykling og weekendture til bjerg og strand. Med andre ord: Ganske som det “plejer” efter fem måneder i Andalusien.
Helenas fødselsdag var d. 24., men hun var taget på en tre-dages tur med skolen så hendes fest er flyttet til Maj måned.
Bemærk iøvrigt at vi nu på flere datoer har to videoer fra samme dag.
God fornøjelse:
Første kvartal virker altid så hurtigt overstået. Måske er det de korte dage eller de begrænsede udendørsaktiviteter, der tidligere har fået de første tre måneder til at synes forbipasserende i hurtigt tempo.
I Spanien er hvad vi kender som vinter mere lig forår med et meget frodigt landskab, både varme og kolde temperaturer og en hel del sol som man kunne forvente.
Måske derfor har de første tre måneder også varet længere i vores opfattelse, måske er det bare et produkt sf at vænne sig til den nye tilværelse.
Marts 2024 har indeholdt en masse oplevelser: Morten har været både i Danmark og Schweiz med arbejdet. Vi har haft besøg af Anjas forældre og vi har fået et nyt husdyr på Benjamins værelse.
Benjamin har fået sin debut i den spanske liga, normalt tager det måneder at få en spillerlicens, men den lokale klub manglede vist en spiller og var ivrige efter at få Benjamin på holdet. Det blev belønnet med den afgørende scoring i første kamp, der blev vundet 1-3. Det skal dog siges det er i den nedre ende af divisionslisten, holdet er ikke på niveau med hans gamle team i USA desværre.
Helena spiller også fodbold i samme klub, men hun er langt større og mere erfaren end hendes jævnaldrende piger, så hun har fået lov at træne med 13-15 årige piger istedet. Det giver selvfølgelig nogle lidt hårde nærkampe og selvom Helena er lige så høj som de fleste andre på holdet, er hun ikke helt lige så stærk i boldomgangen og duellerne som de bedste på holdkortet.
Martsvejret har været meget skiftende. Fra sommerdage med strålende sol til konstant regn i 24 timer under besøg af orkanen Nelson. Det kolliderede desværre med vores påskeferie, der ellers var tiltænkt stranden og skitur til Sierra Nevada. Vi har også i marts oplevet fænomenet Calima, hvor sand fra Sahara transporteres op til Spanien af sydlige vinde og falder som støv over landet.
Livet i Spanien er langsomt ved at forme sig som dagligdag selvom der stadig er masser af nye indtryk og oplevelser.
Børnene er ved at indfinde sig i skolen og vi har fået gang i fritidsaktiviteterne. Sport er en god måde at blive integreret i lokalsamfundet på og begge spiller nu i den lokale klub selvom niveauet ikke er hvad vi er vant til.
Lidt BMX er der også blevet plads til men det er ikke en sport vi kommer til at bruge så meget energi på i fremtiden.
Derudover har februar budt på indflytning, smukke forårslandskaber, længere dage og selvfølgelig Benjamins 13 års fødselsdag.
Så er første video i 2024 klar: Der er lidt af det hele med fra vores første hele måned i Spanien, der indtil nu har budt på en masse gode og varierede oplevelser.
2023 er forbi og vi er allerede dybt inde i 2024. Derfor er det også på høje tide at lægge den sidste video fra det forgangne år op.
December var starten paa et nyt kapitel i vores udenlandske eventyr, vi satte kursen mod Costa Del Sol 1. december og resten af måneden kan du selv se her:
Tak fordi du 'flytter' med.
November var en lettere kaotisk og stresset måned. Normalt er november ret rolig i USA med Thanksgiving ferie, afslutning paa sommer-sport og generel opbremsning i tempo. I 2023 blev det en måned, der indeholdt salg af hus i USA og flytning til Granada, Spanien. Farvel til seks år i Ohio og alt hvad det indebærer af venner, skole, job og hverdag og ikke mindst vores skønne hus i Oakwood.
Vi håber vi har truffet det rigtige valg og glæder os til et nyt eventyr. Ingen tvivl om de sidste seks år har været fantastiske fyldt med søde mennesker og store oplevelser.
Det er svaert at forstaa der er mindre end 60 dage tilbage af aaret.
Vi staar overfor en masse spaendende udfordringer og forandringer de sidste to maaneder af 2023, her er en video fra Oktober, der peger lidt i retning af hvad der er forude...